Michelin-kok besøger shoppingcenter
Lørdag den 30. maj får Madtorvet i City Vest besøg af kokken Mathias Holt.
Han er manden bag mange af opskrifterne i de populære bøger ”Ny Nordisk Hverdagsmad”, hvor man kan finde opskrifter på nordiske retter, som alle kan prøve kræfter med til hverdag.
På Madtorvet vil der være mulighed for at få sig en snak med Mathias Holt og smage nogle af de lækre retter, som han har udviklet.
Man kan også gå på jagt blandt dagens gode tilbud hos slagteren, fiskemanden, bageren eller i en af de mange andre lækre specialforretninger på Madtorvet.